Nye krav til klimaudsagn: Grønne ambitioner kræver dokumenterede planer

Det skyldes EU’s direktiv Empowering Consumers for the Green Transition (ECGT), som i langt højere grad skal beskytte forbrugerne mod greenwashing og gøre det lettere for dem at gennemskue virksomheders grønne budskaber. Direktivet betyder blandt andet, at virksomheder fremover skal kunne dokumentere langt mere konkret, hvordan de vil nå deres klimamål, og at dette skal bekræftes af en uafhængig tredjepart.

De nye, skrappere krav træder i kraft den 27. september.

Hvilke klimaudsagn bliver omfattet?

Reglerne gælder virksomheders fremtidige klimaambitioner og mål. Det kan for eksempel være udsagn som:

• ”Vi vil være klimaneutrale i 2030”

• ”Vi vil reducere vores CO2-udledning med 50 procent”

• ”Vi arbejder mod netto-nuludledning”

Fremover skal sådanne udsagn være understøttet af klare, objektive og verificerbare mål. Virksomheden skal samtidig kunne fremvise en realistisk plan for, hvordan målene skal nås i praksis.

Planen skal blandt andet beskrive, hvilke initiativer virksomheden vil gennemføre, og hvordan arbejdet bliver prioriteret og finansieret.

Kort sagt bliver det ikke længere nok at have en ambition. Man skal også kunne vise, hvordan man realistisk vil nå den.

Tredjepart skal kunne kontrollere arbejdet

EU-Kommissionen præciserer i sin FAQ til direktivet, at klimaudsagnene skal verificeres af en uafhængig tredjepartsekspert.

Eksperten skal være uafhængig af virksomheden, fri for interessekonflikter og have relevante kompetencer inden for miljø og klima.

Det behøver ikke være en offentlig myndighed. Det kan eksempelvis være private auditorer, revisorer eller rådgivningsvirksomheder, hvis kravene til uafhængighed og faglighed er opfyldt.

Hvor tit skal virksomheder have deres klimamål vurderet?

Direktivet stiller ikke krav om årlig verifikation, men Kommissionen peger på årlige eller toårige gennemgange som best practice – særligt hvis der sker væsentlige ændringer i virksomhedens data, mål eller beregningsmetoder.

Det kan for eksempel være ændringer i:

• virksomhedens baseline

• beregningsmetoder

• emissionsfaktorer

• organisationsstruktur

• klimamål

• implementerings- eller handlingsplaner

Er SBTi-godkendelse nok?

Hvis en virksomhed allerede har fået godkendt sine klimamål gennem Science Based Targets initiative (SBTi) eller en anden tredjepartsordning, vil det som udgangspunkt være stærk dokumentation for selve klimamålet.

Men det er vigtigt at være opmærksom på, at en SBTi-godkendelse ikke nødvendigvis dækker alle de krav, som ECGT stiller.

Det gælder eksempelvis dokumentation for:

• implementeringsplaner

• ressourceallokering

• statuskommunikation

• væsentlige ændringer i grundlaget for målene

Hvis virksomheden tidligere har fået vurderet sine klimamål eller handlingsplaner eksternt, kan en ny vurdering efter omstændighederne fokuseres på de ændringer, der er sket siden sidst.

Det vigtigste er, at virksomhedens klimakommunikation stemmer overens med den dokumentation og de planer, der ligger bag.

Gælder reglerne også B2B-virksomheder?

Selvom reglerne udspringer af forbrugerbeskyttelse, bør også B2B-virksomheder være opmærksomme.

Den danske markedsføringslov skelner nemlig ikke generelt mellem B2B og B2C.

Hvis klimaudsagn kommunikeres offentligt, eksempelvis på hjemmesider, i ESG-rapporter, præsentationer eller salgsmateriale, vil de som udgangspunkt skulle kunne dokumenteres efter markedsføringsreglerne.

Det gælder også oplysninger, der offentliggøres som led i eksempelvis CSRD-rapportering eller frivillige initiativer som SBTi.

Virksomheder bør allerede nu forberede sig på de nye krav

De specifikke krav om implementeringsplaner og regelmæssig tredjepartsverifikation gælder først fra september 2026.

Men virksomheder er allerede i dag omfattet af reglerne om vildledende markedsføring. Klima- og miljøudsagn skal derfor allerede nu være korrekte, dokumenterbare og retvisende.

Det nye med ECGT er, at kravene til fremtidige klimaudsagn bliver langt mere konkrete og detaljerede.

DM&T anbefaler

DM&T anbefaler, at virksomheder allerede nu gennemgår deres klimaudsagn og vurderer, om dokumentationen er tilstrækkelig.

Virksomheder bør især være opmærksomme på:

• hvilke klimamål der kommunikeres eksternt

• om der findes realistiske og opdaterede handlingsplaner

• om dokumentationen understøtter de konkrete udsagn

• om tidligere tredjepartsvurderinger stadig er dækkende

• om der er sket ændringer, som kræver ny vurdering

For mange virksomheder handler det ikke nødvendigvis om at lave alt om. Men det bliver vigtigt at sikre, at ambitioner, dokumentation og praksis hænger sammen.

Nyttige links

EU-Kommissionens FAQ (se spørgsmål 12)

Direktivet er implementeret i dansk lovgivning. Reglen indsættes i markedsføringslovens § 5, stk. 2, nr. 12 , jf. lov nr. 558 af 27. maj 2025, og finder anvendelse fra 27. september 2026.