Ny rammeaftale giver DM&T-medlemmer rabat på digitalt fragtudbud

DM&T har indgået en rammeaftale med TransportTender, der giver medlemmerne fordelagtig adgang til den danske B2B-platform, der digitaliserer tenderprocessen for transportindkøb. Aftalen skal hjælpe mode-, tekstil- og livsstilsvirksomheder med at optimere en af branchens store og uoverskuelige omkostninger - transporten.

transporttender release 1300x650
29 apr. 26

For mange mode- og livsstilsvirksomheder er transport blevet en stadig større del af regnskabet. Import fra Fjernøsten, EU-distribution, sæsonudsving og et sortiment i konstant bevægelse stiller høje krav til logistikken, og til de aftaler, virksomhederne indgår med deres transportører

Men alligevel foregår de fleste fragtindkøb stadig manuelt med e-mails, møder og Excel-ark. Det giver spredte data uden et reelt sammenligningsgrundlag, og det stiller transportkøbere dårligt i forhandlingen.

Det skal den nye rammeaftale mellem DM&T og TransportTender være med til at ændre.

Digital tenderproces – bygget på mere end 30 års erfaring

TransportTender er udviklet af fagfolk med mere end 30 års erfaring i branchen og står bag +3.000 gennemførte fragtindkøb. Platformen samler hele tenderprocessen ét sted, hvor over 400 transportører kan byde direkte i systemet. Alle tilbud beregnes automatisk på virksomhedens eget, faktiske transportmønster, så det tilbud, der ser billigst ud på papiret, ikke forveksles med det, der reelt er billigst.

Resultatet er i gennemsnit 15-20% besparelse på fragtomkostningerne for de virksomheder, der kører en struktureret tender gennem platformen.

Et svar på en branchespecifik udfordring

For TransportTender er aftalen med DM&T et naturligt skridt:

"Mode- og tekstilbranchen har oftest en kompleks logistik med mange leverancesteder, mange sæsoner, og ofte meget få ressourcer internt til logistikoptimering. Det betyder, at langt de fleste betaler mere for deres fragt, end de behøver – uden at vide det, og uden en simpel metode til at realisere besparelserne. Det vil vi lave om på," siger Rex Pedersen, medstifter af TransportTender.

Han peger på, at størrelsen af den enkelte virksomhed ikke er afgørende for, om der er penge at hente:

"Så snart en virksomhed rammer over 1 mio. pr. år i fragtomkostninger, ser vi både hos de mellemstore brands og de store koncerner, en gennemsnitlig besparelse på 15-20%. Det handler sjældent om, at virksomhederne har forhandlet dårligt. Det handler om, at de aldrig har haft et værktøj, der kunne sammenligne tilbuddene på ét fælles, retvisende grundlag. Det er det, platformen leverer – og det er det, vores samarbejde med DM&T giver medlemmerne adgang til på favorable vilkår."

Relevant for medlemmer med fragt fra 1 mio. kr. til +100 mio årligt

Rammeaftalen er særligt relevant for DM&T-medlemmer, der har mere end 1 mio. kr. i årlige transportomkostninger, og som ønsker at spare omkostninger vha. et mere struktureret og datadrevet grundlag for deres fragtaftaler.

Medlemmer kan læse mere om aftalen og finde kontaktinformation her

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

Jan Zacho 2025
Jan Zacho

Økonomidirektør

97117207

jza@dmogt.dk

jan-zacho-a698323