DM&T indgår ny logistik-aftale med Shippy
Rammeaftalen med Shippy er blevet forlænget, og det betyder, at DM&T’s medlemmer får fordelagtige vilkår på en række logistikydelser. Shippy har særligt fokus på e-commerce, nye teknologiske muligheder og AI i logistikken, og det kan medlemmerne nu gøre brug af.
“Vi er rigtig glade for at fortsætte samarbejdet med DM&T. For mange danske brands bliver fragt og logistik hurtigt komplekst, når e-commerce vokser, eller virksomheden bevæger sig ind på nye markeder. Vores ambition er at hjælpe medlemmerne med at skabe overblik over deres fragt og finde de løsninger, der passer til deres forretning – både i Danmark og internationalt,” siger Frank Buchmann, direktør i Shippy.
At Shippy fokuserer på e-commerce og internationalisering er langt fra tilfældigt. Det er nemlig her, mange brands oplever store udfordringer, forklarer han:
”Vi har et stort fokus på e-commerce, fordi leveringsoplevelsen er en vigtig del af kunderejsen, men også de praktiske udfordringer omkring eksempelvis DDP, told og levering, når et brand vil ind på nye markeder. Her vil vi gerne gøre det komplekse mere enkelt og hjælpe virksomhederne med at træffe de rigtige valg.”
Med aftalen får DM&T’s medlemmer blandt andet hjælp til:
-
DDP-setup ved salg til Norge, UK og USA, og rabatter på udvalgte DDP- og håndteringsgebyrer
-
Hjælp til moms-, told- og returflows
-
Sparring om Shopify- og Webshipper-setup, samt en rabataftale på Webshipper-setup og onboarding
-
Automatisering mellem webshop, lager og distribution
-
Strukturering af internationale returflows og cross border-handel
-
Adgang til konkurrencedygtige fragt- og kuréraftaler samt alternative distributionsløsninger
-
En gratis basisgennemgang af fragtog logistik med benchmark af eksisterende aftaler. Shippy har allerede hjulpet DM&T’s medlemmer med at finde besparelser for millioner af kroner.
Og en lang række andre ydelser og rådgivning. Derudover kommer Shippy også til at udnytte teknologien, særligt AI, til at genopfinde måde, vi tænker fragt og logistik på.